Smålunda

Vores svenske ferieparadis

Velkommen

Midt i Smålands storslåede natur ligger vores dejlige ferieparadis Smålunda, som vi lejer ud på ugebasis.

Kom til Smålunda, nyd kaffen i solen på terrassen og bliv bjergtaget af udsigten over søen.

Tag flere familier sammen op til Smålunda. Svøm ud i søen fra sandstranden. Tag med robåden ud at fiske aborrer og gedder. Kom rundt i kano og kajak mellem siv og åkander. Nyd varmen i saunaen, skiftevis med kølige dukkerter i søen. Hyg Jer med god mad og drikke med kig fra terrassen ned til søen. Lad børnene løbe frit omkring, hoppe på trampolin og lege som de vil. Her er 14 senge til voksne og 3 babysenge samt en juniorseng.

Tag på tur til Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby, med Pippi Langstrømpe, Emil fra Lönneberg og de andre. Kom tæt på elge i Mållila Elgpark. Kør med veterantog ud til kysten. Gå på opdagelse i de mange lokale genbrugsbutikker og loppemarkeder. Besøg Glasriket og se mundblæst kunstglas blive til. Og meget, meget mere.

Med rigelig plads både ude og inde giver Smålunda op til 14 voksne de perfekte rammer for samvær, oplevelser, aktivitet, afslapning og hygge.

Kig nærmere på de følgende sider og bliv inspireret til en herlig familieferie for børn og voksne ved sø og skov i det smukke svenske Småland!

Venlig hilsen

Hans, Agnete og Niels